Vi bruger cookies til at give dig en bedre hjemmeside oplevelse. Lær mere om cookies på roswi.se

Hoppa till innehållet

Roswi AB tager teknologiske uldstrømper fra Vermont ind i sortimentet

13-12-2018

Roswi starter et nyt samarbejde med den amerikanske familievirksomhed og strømpeproducent Darn Tough i Sverige, Finland og Danmark. Darn Toughs berømte uldstrømper er særligt tilpasset til forskellige typer aktivitet og gennemgår alle en benhård kvalitetskontrol på fabrikken i Vermont.

Målet: at lave verdens bedste strømper

Komfort, holdbarhed og pasform er de tre komponenter, som Darn Tough hele tiden arbejder på at forbedre og forfine yderligere. Gennem 40 år har Darn Tough haft held med at vie sine kræfter til arbejdet med at udvikle, designe og fremstille strømper på deres fabrik i Vermont, USA. Deres mål er kort sagt at lave verdens bedste strømper, og deres motto er ”guaranteed for life”, hvilket siger meget om, hvor høj tiltro de har til deres strømper. Dette har også vist sig ved, at de hele tiden forøger deres markedsandel på deres hjemmemarked, USA. I øjeblikket er Darn Tough det mest solgte strømpemærke hos kæden REI i USA, både hvad angår antal og værdi.

Uldstrømper, som er tilpasset efter aktivitetstype

Darn Tough kan tilbyde særligt tilpassede strømpemodeller, som er udviklet til at passe optimalt til formålet og møde de udfordringer, som brugeren står over for, uanset om det gælder en almindelig vandring på en sti, skiløbere, som har brug for varme skistrømper, forsvaret, som behøver taktiske strømper ude i felten, eller jægeren, som har brug for at holde fødderne varme under jagt.

”Vi er stolte over at kunne præsentere Darn Toughs sortiment af kvalitetsprodukter samt repræsentere varemærket. Darn Toughs strømper er testet i et klima, som ligner vores her i Norden, hvilket naturligvis er et stort plus. Desuden er de dygtige til at lege med farver og mønster på en meget kreativ måde, hvilket særligt kommer til udtryk i Lifestyle-strømperne. ”Dette er virkelig strømperne, som har ALT,” siger produktchef Michael Carlander.

Topkvalitet og etisk fremstillet materiale

I Vermont arbejder teknikerne hårdt på løbende at forbedre og udvikle næste generation af teknologiske strømper. Innovation er et af nøgleordene for Darn Tough. Præcision er også vigtigt, eftersom hver eneste strømpe, som forlader fabrikken, skal være af højeste kvalitet og opfylde de strengeste krav. Merinoulden af høj kvalitet, som findes i Darn Toughs strømper, stammer fra alle verdenshjørner og har en vigtig ting til fælles: Den skal være etisk fremstillet.
Darn Tough arbejder hele tiden på at passe på miljøet, og netop nu er de i gang med et udvikle et endnu tydeligere program, som viser, hvad de gør for miljøet. Programmet indebærer blandt andet, at alt restmateriale går videre til producenter af flysæder og bliver til stopning. På den måde møder merinouldens fordele din bagdel. Hos Roswi synes vi, at det er en smart måde at bruge restmaterialet på!

Klik her for mere information om Darn Tough.

Produkten har lagts i kundvagnen